Mekaniker / Tekniker søges til Nordens Biler – Espergærde
Nordens Biler har eksisteret siden 2010 og driver i dag både salg af biler samt værksted. Vi er et mindre team med fokus på kvalitet, gode relationer og en god hverdag.
Er du uddannet mekaniker eller tekniker – og klar til at levere gode kundeoplevelser? Så er det måske dig, vi mangler som vores nye kollega!
🔍 Om jobbet
Vi søger en mekaniker/tekniker, der vil være med til at sikre høj kvalitet i vores arbejde og samtidig bidrage til den gode kundeoplevelse.
Du bliver en del af et dedikeret team på 2 kollegaer, hvor vi hver dag arbejder med:
- Service og reparation af brugte biler
- Fejlfinding og diagnose
Hos os handler det ikke kun om arbejde – vi lægger også vægt på fællesskab og trivsel. Derfor holder vi bl.a. julefrokost, sommerfest og tager på gokartture (ja, vi tager det ret seriøst 🏁).
✅ Vi forventer, at du:
- Er uddannet mekaniker eller tekniker
- Har erfaring med testere samt el- og diagnoseudstyr
- Har gode IT-kundskaber
- Arbejder struktureret og med fokus på høj kvalitet
- Kan arbejde selvstændigt og effektivt
- Er en teamplayer med godt humør
💼 Vi tilbyder:
- Et job i en mindre virksomhed med korte beslutningsveje
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Mulighed for faglig udvikling
- Attraktiv lønpakke
- En hverdag med variation og ansvar
📅 Tiltrædelse: Snarest muligt